ASTANGA YOGA
Underviser: Hanne Konstantin

Astanga Yoga er en dynamisk og fysisk udfordrende yoga med synkronisering af åndedræt og bevægelser. Ved hjælp af et kontrolleret åndedræt og kropslåse under bevægelse fra stilling til stilling skabes en indre varme, som får dig til at svede og er rensende for led, muskler og indre organer - og giver et stort velbefindende. Du vil opleve en stor koncentration og øget opmærksomhed om din krop. Alle kan deltage, hver på sit niveau.

I undervisningen vil alle, der ønsker det, få hjælp og blive justeret efter behov. Der vil være mulighed for at modificere de enkelte stillinger, så der, uanset hvor den enkelte er, kan arbejdes bevidst i den enkelte stilling.

Formålet med kropslåsene er at holde på og omdirigere energien i kroppen. Fra navlen og nedefter strømmer energien. Rodlåsen (mula bandha) sørger for, at energien ikke bare strømmer ud ad kroppen og tabes, mens mavelåsen (uddiyana bandha) påny bringer energien opad, mod navlen. Uddiyana betyder "flyve opad. Når man behersker kropslåsene, vil man få masseret alle organerne ved hvert eneste åndedræt, således at der vil opnås øget blodgennemstrømning i hele maveregionen og derved større udrensning af organerne.

I Astanga yoga benyttes en teknik kaldet Ujjayi åndedrættet, som er et kraftfuldt åndedræt, som kendes på den dybe 'brusende' lyd fra halsen. Lyden på ujjayi åndedrættet fremkommer ved at knibe let sammen i bunden af halsen. Effekten af lyden er først og fremmest at fokusere tankerne omkring yogapraksisen, så man er fuldstændig tilstede i nuet, men er samtidig med til at opvarme indåndingsluften, så man ikke bliver afkølet ved hver indånding.


Obs: Astanga Yoga er ikke Hot Yoga, og undervises derfor ikke i den opvarmede sal

NALINI HOT YOGA ApS • Borups Alle 114, 2000 Frederiksberg C • 0 Wildersgade 10, 1408 København K • Tlf: • E-mail: info@naliniyoga.dk • CVR: 35857583