MINDFULNESS & SELVOMSORG - at blive sin egen bedste ven

Underviser: Martin Guldberg

 

Det moderne liv i Vesten er præget af velstand, overflod, stor individuel frihed samt et væld af valgmuligheder. Alt dette har dog en bagside i form af øget stress og følelser af rodløshed og ensomhed. Hertil kommer, at mange mennesker lider under en lav selvværdsfølelse, udsætter sig selv for en destruktiv selvkritik og er under et konstant pres for at ’forbedre’ sig selv.

 

I denne workshop vil vi med mindfulness som basis søge at give den enkelte deltager mulighed for en dybere kontakt med sig selv. En sådan kontakt åbner for større selvindsigt og for evnen til at hvile mere i sig selv – også i en travl hverdag. At kunne være med sig selv åbner naturligt for en større selvomsorg – en mildere attitude til sig selv og til andre – og livets mange valg kan træffes fra et mere sandt eller ægte ståsted.

 

Workshoppen henvender sig til alle interesserede uanset om man har erfaring med meditation eller ej. Elever uden erfaring med meditation og mindfulness anbefales at deltage på Intro til Mindfullness & … umiddelbart før.

 

Pris

Kr. 250,- eller 2 klip fra klippekortet
Nalini (studie)medlemmer: Workshoppen koster 180,- oveni kontingent, såfremt du har nået månedens kontingentloft.

 

Martin Guldberg

Martin Guldberg underviser i meditation og yoga-filosofi på Nalinis Yogalæreruddannelse.  Han har med udgangspunkt i såvel erfaringer fra sit virke som sanger-skuespiller samt leder lavet workshops for personalegrupper omkring teambuilding, stresshåndtering, mindfulness og kommunikation. Han er som en af de få i Skandinavien Certified Kripalu Yoga Teacher fra Kripalu Yoga and Health Center i Massachusetts, USA og er medlem af Kripalu Yoga Teachers Association.


NALINI HOT YOGA ApS • Borups Alle 114, 2000 Frederiksberg C • 0 Wildersgade 10, 1408 København K • Tlf: • E-mail: info@naliniyoga.dk • CVR: 35857583