Første time på yogamåtten?

Du behøver ikke at være smidig, stærk eller i god form for at starte til yoga - det kommer helt af sig selv efter noget tid. Det vigtigste er at du er nysgerrig og har lyst til at prøve noget nyt.

Her har vi samlet nogle gode råd til dig, der skal til yoga for første gang. Du er også altid velkommen til at ringe eller skrive, hvis du har spørgsmål. Og selvfølgelig har din lærer tid til at tale med dig før timen.

Gode råd
Husk at drikke rigeligt med vand før og efter timen. Det er også vigtigt at medbringe vand til selve træningen, hvis du skal til Hot Yoga. Drik vandet i små slurke, når læreren inviterer til en vand-pause.

Undlad at spise i et par timer før, men husk at du måske har brug for mere mad end du plejer i løbet af dagen.

Lad være med at sammenligne dig selv ham den smidige på nabo-måtten. Koncentrer dig om din egen oplevelse ligesom han koncentrerer sig om sin. Yoga er ikke en opvisningssport som fx gymnastik og det handler ikke om at præstere.

Hvis du føler dig svimmel undervejs (og det kan ske, når vi bevæger kroppen på en ny måde. Især når det er varmt) er det vigtigt at du sætter dig ned på måtten med det samme. Undlad at forlade lokalet uden at have talt med din lærer først.

Yoga må gerne være intenst, men det må ikke gøre ondt. Lyt til din krop. Den er din allerbedste lærer.

Hvis noget er svært - så smil! Det gør alting lettere.


Hvad skal du medbringe?

  •  Yogamåtte
  •  Stort håndklæde til at lægge ovenpå måtten
  •  Eventuelt et lille håndklæde til at tørre sved af panden
  •  Håndklæde til bad
  •  Drikkedunk med vand
  •  Træningstøj

Yogamåtte og håndklæder kan også lejes hos Nalini.


Pas godt på dig selv
Som med alle andre former for fysisk aktivitet er det en god idé at snakke med din læge inden du starter.

Hvis du er gravid, har højt blodtryk, dårligt hjerte, hovedpine, stærke smerter eller kraftig menstruation bør du ikke praktisere Hot Yoga uden både din læges og din yogalærers godkendelse. Spørg eventuelt din yogalærer om andre typer yoga og hold, der kan være til gavn og glæde, hvis en af disse ting er gældende for dig.
 


NALINI HOT YOGA ApS • Borups Alle 114, 2000 Frederiksberg C • 0 Wildersgade 10, 1408 København K • Tlf: • E-mail: info@naliniyoga.dk • CVR: 35857583